Carl Emil Carlsen Rebecca Saunders Vienna Vegetable Orchestra Bent Sørensen Brandon LaBelle
Aarhus Symfoniorkester (dir. Andreas Hansson) DYGONG asamisimasa Curious Chamber Players Scenatet Hanna Hartman Staalplaat Soundsystem
< forrige
Carl Emil Carlsen
Carl Emil Carlsen deltager på SPOR festival med installationen Nerve
Eksternt link: www.moodplug.com
Carl Emil Carlsen
(DK)
 

Hvordan vil du karakterisere kunstens potentiale?
Kunsten er et landskab for de kompromisløse, hvor tanker krystalliseres i værker - ikke af nødvendighed men af lidenskab og nysgerrighed. Det er et område, der breder sig langt ud over den institutionelle kunstverden og ind i folks hverdag. Institutionerne sætter deres egne rammer for kunst, og somme tider passer det eksemplarisk kompromisløse ind i disse. Her præsenteres kunsten i en form, der giver den særstatus og gør den indtagelig for et bredere publikum. Når vi møder kunsten og beslutter os for at åbne alle sanser på vid gab, har vi chancen for at blive inspirerede. Inspirationen kan omsættes til design, hældes på flasker, sælges til et endnu bredere publikum og på den måde bidrage til samfundets udvikling på meget konkret vis. Men endnu vigtigere: kunsten kan ogsåvække og berige direkte, når vi får den slags sjældne og værdifulde oplevelser, der påvirker os på så mange planer, at man svært kan give dem videre i noget sprog.

Hvilke muligheder/kvaliteter og begrænsninger finder du i lyden som materiale?
Vi har øjenlåg men ikke ørenlåg, og derfor bliver lyd opfattet som mere insisterende (og provokerende) end billeder. Lyden har den forskel til billedet, at den ikke afslører alle detaljer, men lader dele stå til fortolkning, således at subjektive billeder dannes. Vores ører er udviklet til at navigere i farlige omgivelser, hvor angreb kan komme fra alle sider. Derfor har vi en tendens til at associere lyde med deres konkrete lydkilde, og derfor kan vi bestemme lyde i alle fire dimensioner med stor præcision. Lydkunstnere kan lege med disse fænomener og sende lytteren ud på fantasifulde rejser i umulige lydlandskaber.

Hvordan adskiller musikalsk tid sig fra urets regelmæssige og udmålte tid?
Alle kan sikkert relatere til fornemmelsen af, hvordan tiden flyver afsted eller går i stå, når man lytter til bestemt usik eller lydkunst. Det subjektive indre ur har sin egen flydende tidsenhed, som jeg mener er yderst afhængig af balancen mellem opmærksomheden på sanser og på tanker. Musik kan med dets arsenal af virkemidler styre tidsoplevelsen bevidst ved at dirigere opmærksomheden mellem disse poler - ved at få lytteren til at "spidse ører" eller falde hen i tanker. Når opmærksomheden på hørelsen er skærpet, kan rytmer drive gæk med den objektive tid gennem repetitive mønstre; tag bare urets tikken.

Hvad kendetegner dit værk på årets SPOR festival?
Projektet Nerve er et eksperiment i allegoritmisk genererede rytmer. Jeg vil under festivalens 24 timer testkøre et automata-system, som jeg har udviklet over det seneste år samt tage diskussioner op med gæsterne. Systemet er til forskel fra mange af slagsen baseret på fysisk tilfældighed frem for statistisk tilfældighed. Rytmemønstrene opstår ved fysisk simulering af 3D-objekter og fjedre, der bliver påvirket af vibrationer, hvorved de kolliderer og giver lyd. Motivationen grunder i en undren over, hvor rytmisk talent kommer fra. Hvordan ved en trommeslager eller en komponist, hvornår det næste slag skal indtræffe naturligt, med hvilken styrke og hvilken klang? Hvad der betegnes som musikalsk kvalitet i en rytme er hovedsageligt kulturelt bestemt, men hvad hvis der findes et fysisk fænomen, der går på tværs af kulturer og danner et usynligt fælles grundlag?

MEDVIRKENDE:
> Rebecca Saunders

SPOR2008